
Om Anja Limkilde
Jeg hedder Anja Limkilde, og jeg er yogalærer og magasinjournalist.
Jeg bor mellem skov og strand, stjerner og solnedgange på en skøn plet på Langeland. Jeg deler mit hus, stalden og haven med min kæreste, to heste, en kat og de vilde rådyr.
Fire dage om ugen arbejder jeg som journalist på Jysk Fynske Mediers magasinredaktion i Svendborg, og resten af tiden er jeg yogalærer.
Jeg har faste formiddags- og eftermiddagshold i Nordlangelandshallen. Kig med i kalenderen, hvis du vil finde en yogatime.
Derudover har jeg været assistent på yogalæreruddannelsen "Essenesen af yoga", hvor Ulla Steen uddanner nye hold af yogalærere hvert år. Det er samme sted, hvor jeg selv har taget min uddannelse.
Min yoga
Jeg underviser i hathayoga med inspiration fra kundalinien og ayurveda.
Selv har jeg dyrket yoga i mere end 15 år. Den første slags yoga, jeg stiftede bekendtskab med var en klassisk form for hathayoga, der udsprang af Skandinavisk Yoga- og Meditationsskole.
Siden har jeg dyrket iyengar, restorativ yoga og yinyoga og noget fra en helt anden gren: Nemlig kundaliniyogaen.
Men jeg bekender mig ikke til en bestemt form eller retning. Jeg elsker både kundalini-yogaens vilde energi og iyengar-yogaens strenge alignment.
Jeg bruger de forskellige former for yoga som redskaber, jeg kan finde frem, når jeg har brug for dem. Og sådan vil det også være i min undervisning: Jeg introducerer eleverne for forskellige former for yoga, øvelser og teknikker. Og så kan de bruge dem, der passer til deres liv og deres situation.
Derudover er jeg meget inspireret af ayurveda, og bruger min viden om ayurveda i mit arbejde med yogaen. Jeg arbejder meget med at skabe balance både i yogaundervisningen og i mit eget liv.
YOGA CV
- Uddannet yogalærer fra Studio Flow: 240 timers Yoga Alliance-godkendt uddannelse.
- 30-timers Relax and Renew: Teaching Restorative Yoga level 1 ved Lizzie og Judith Lasater.
- 20-timers Pranayama Intensive med Judith Lasater.
- 20-timers yogafilosofi: Practicing Pantanjali med laster.yoga.
- 50-timers yoga-anatomi: Yoga Myths med Lizzie Lasater og Judith Lasater.
- 20-timers efteruddannelse i Deep Rest med Mary Richards og Lizzie Lasater.
- Efteruddannelse: Yoga Nidra ved Sussie Jensen.
- Tidligere assistent på Studio Flows yogalærerudddannelse.
- Arbejder som yogalærer i min egen virksomhed: Yoga med Anja Limkilde.